Rygerlunger (KOL)

KOL er en sygdom, som påvirker lunger og bronkier ved at skade luftvejene og lungevævet. KOL er, som ovenfor nævnt, en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvilket vil sige, at det er en uhelbredelig sygdom, som bevirker, at man har svært ved at tømme lungerne for luft, da den nedsætter lungekapaciteten. I Danmark er denne sygdom også kendt under navnet rygerlunger, hvilket skyldes at størstedelen af KOL patienter udvikler sygdommen på grund af mange års rygning.

Kronisk obstruktiv lungesygdom opstår når lungerne udsættes for forurening over længere tid. Den udvikler sig normalt over en årrække og påvirker luftvejene og lungevævet, så lungekapaciteten nedsættes. Mere specifikt vil luftforurening resultere i, at lungevævet langsomt nedbrydes bronkierne fortykkes og overproducerer slim, hvilket resulterer i mere og mere åndenød, som sygdommen skrider frem. ^[1]

Man kan have forskellige stadier af KOL, alt efter hvor nedsat lungekapacitet man har. Hvis man når ned på et meget lavt niveau, vil det være meget invaliderende og kraftigt nedsætte livskvaliteten. Da sygdommen er kronisk kan den ikke kureres,men KOL kan behandles, så lungekapaciteten ikke nedsættes yderligere.

Rygning og passiv rygning er de to største årsager til udviklingen af KOL og rygere eller tidligere rygere udgør 90% af alle KOL ramte.^[2] Dog kan sygdommen også udvikles af ikke-rygere, hvorfor man normalt ikke længere bruger termen rygerlunger så ofte.

Udviklingen af kronisk obstruktiv lungesygdom hos ikke-rygere skyldes normalt en forurening af omgivelserne hvor personen bruger meget tid, som for eksempel i hjemmet eller på arbejdspladsen. De forurenende faktorer kan eksempelvis være luftforurening, dampe, kemikalier, støv, passiv rygning, som over tid nedsætter personens lungekapacitet. Desuden har folk, som lider af svær astma risiko for at udvikle KOL. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen være arvelig. ^[3]

Ifølge en undersøgelse fra 2006, vil omkring 25% af rygere få KOL i løbet af deres levetid.^[4] I løbet af det 25 år lange studie, døde 109 mennesker af KOL, hvoraf ni ud af 10 døde var rygere. To ikke-rygere døde af KOL i løbet af undersøgelsen. Man ved endnu ikke, hvorfor nogle rygere aldrig får KOL imens nogle ikke-rygere ender med at få det, men teorien er, at der er en genetisk faktor, som spiller ind. Lige meget hvad, vil fast rygning over længere tid svært øge risikoen for KOL. Begynder man at ryge som meget ung, vil dette også øge sandsynligheden for at få KOL senere i livet.^[5]

Ifølge Folkesundhedsrapporten 2007 skønnes det, at over 430.000 danskere lider af KOL. Heraf er halvdelen ikke selv klar over det.^[6] I Danmark dør ca 3.500 mennesker af KOL om året, hvilket vil sige, at 10 mennesker dør hver dag på grund af denne sygdom.^[7]

KOL inddeles i forskellige sværhedsgrader, alt efter procentdelen af den tilbageværende lungekapacitet hos personen. Normalt inddeles det på følgende måde:^[8]

Mange mennesker er ikke klar over, at de lider af KOL, da sygdommen udvikles langsomt over mange år. KOL, eller rygerlunger, viser ofte få eller ingen symptomer i starten af sygdomsforløbet.

• Ved mild KOL vil man højst opleve let åndenød ved moderat fysisk aktivitet og ellers vil det ikke have stor indflydelse på dagligdagen.
• Moderat KOL vil resultere i stigende åndenød, og man vil opleve at miste pusten ved at gå på en vandret overflade. Man vil begynde at hoste slim op, den såkaldte rygerhoste.
• Når man til at få svær eller meget svær KOL, vil ens dagligdag blive meget påvirket, da man vil få åndenød af minimal fysisk aktivitet og vil have kronisk hoste.^[9]

Som sygdommen forværres, vil man også kunne se andre symptomer, såsom problemer med at tale på grund af åndenød, blålige læber, hurtig hjerterytme og problemer med at være mentalt vågen. Alle disse skyldes et lavere niveau af ilt i blodet, hvilket giver problemer med at fokusere og vil få hjertet til at slå hurtigere for at prøve at gøre op for den manglende lungekapacitet og ilte blodet.

Kol lunger

Som det ses ovenfor, vil lungekapaciteten over tid kraftigt nedsættes når man har KOL. Dette skyldes mere specifikt en eller flere af følgende grunde:

• Luftvejene og alveolerne (de små luftsække, som sidder i lungerne) mister fleksibilitet, altså evnen til at strække sig ud og trække sig sammen.
• Væggene mellem alveolerne ødelægges.
• Bronkiernes vægge fortykkes og bliver betændte, så de hæver op og irriteres.
• Bronkierne producerer mere slim end normalt, hvilket kan blokere luftvejene, så det bliver sværere at trække vejret.^[10]

Et af de klare tegn på, at man har KOL, er for eksempel rygerhoste, som er en dyb hoste, der går helt ned i lungerne, og hvor man ofte hoster slim op. Dette skyldes hævelse og for meget slimproduktion i bronkierne. Hvis man hoster slemt i over tre måneder om året, er det et klart tegn på, at man lider af KOL, og man bør straks gå til lægen. Normalt vil hosten ofte opstå om vinteren.^[11]

Andre grunde til nedsat lungekapacitet

KOL er ikke den eneste sygdom, som kan nedsætte lungekapaciteten. Nogle af de faktorer, som kan have indflydelse på åndedrættet, er overvægt, hjertesygdomme, fysisk aktivitetsniveau og astma. Astma er en kronisk hævelse i bronkierne, som kan blokere luftvejene. Derfor vil nogle fejlagtigt antage, at de har astma, selv om det i virkeligheden drejer sig om KOL. Man kan godt både lide af KOL og astma.^[12] Her vil lægen kunne være behjælpelig.

Har du rygerlunger?

Da de tidlige symptomer på rygerlunger er minimale, kan det være svært at opdage, at man har sygdommen. Mange mennesker vil desuden tilskrive åndenøden højere alder eller dårlig form, men det er værd at undersøge, hvis man er i tvivl, især hvis man er ryger.

Det er essentielt at opdage KOL så tidligt som muligt, så man kan komme i behandling for at mindske sværhedsgraden af sygdommen. Hvis man er i tvivl om, om man har KOL, bør man gå til sin læge for at blive undersøgt. Her vil man normalt undersøge lungekapaciteten ved en at lave en spirometri, som er en simpel åndedrætstest, der måler lungefunktionen.

Da rygning er den største synder i forhold til risikoen for at få KOL, er den bedste forebyggelse at holde sig langt væk fra cigaretter, cigarer, piber osv. Ryger man allerede, vil risikoen for KOL nedsættes kraftigt hvis man stopper med at ryge. Som ikke-ryger bør man så vidt muligt undgå passiv rygning og derudover bør både rygere og ikke-rygere undgå et arbejdsmiljø med meget luftforurening.

Da KOL nedbryder lunger og bronkier, og man endnu ikke fundet en behandlingsmetode, der kan genskabe lungevævet, er den skade, der allerede er sket, permanent. Kol kan altså ikke helbredes, men det kan behandles for at undgå, at tilstanden forværres yderligere. Er man ryger, er den første og vigtigste behandling at stoppe med at ryge. Alternativer til rygning er for eksempel e-cigaretter eller nikotinplaster. Det er også en fordel at lave fysisk aktivitet, da det hjælper med at styrke lungerne og deres kapacitet. Desuden bør man sørge for at spise sundt for at holde kroppen stærk og spise i små måltider i løbet af dagen, da en fyldt mave kan gøre det sværere at trække vejret.

Derudover vil man ofte symptombehandle for at lette dagligdagen for den syge. Den mest normale behandlingsform mod rygerlunger er inhalatorer, som hjælper med at afslappe musklerne omkring luftvejene, så det bliver nemmere at trække vejret. Ofte er det den samme slags inhalator, som bruges af astmatikere. Ved svær KOL vil man ofte behandle med antiinflammatorisk medicin, som nedsætter inflammationen i bronkierne og dermed letter hævelsen og udvider luftvejene, så der kan komme mere luft igennem. Det anbefales desuden at KOL patienter bliver vaccineret mod influenza, da de kan opleve flere komplikationer end normalt. Man kan også få et lager af antibiotika til at behandle infektioner, så man kan behandle infektionen med det samme.

Derudover kan det også være en fordel at lære, hvordan man bedre styrer sin vejrtrækning, da øget kontrol kan hjælpe med at bruge den lungekapacitet, man har, mere effektivt.

KOL er en seriøs sygdom, som man absolut bør tage alvorligt. Svær KOL kan kraftigt nedsætte livskvaliteten hos den ramte, som kan have svært ved bare at tale eller gå på en flad overflade. Derfor er det essentielt at kontakte sin læge, hvis man føler, man har vejrtrækningsproblemer. Opdages KOL tidligt, kan man behandle og forebygge, så det ikke forværres yderligere, og man vil kunne leve et relativt normalt liv. Begynder man først at skulle tage medicin i form af for eksempel en inhalator, vil det normalt være for resten af livet.

Den bedste måde at undgå at få rygerlunger, er ved ikke at starte med at ryge. Skulle du være ryger, kan det dog stadig betale sig at stoppe. Det er bare lettere sagt end gjort, og tit skal man forsøge flere gange før det lykkes at blive røgfri. En god metode er at tage rygetoppet dag-for-dag, da det derved bliver lettere at overkomme.

Er dette ikke nok til at holde op, kan andre hjælpemidler være en løsning. Det kan eksempelvis være rygestoppillen Champix, der nedsætter abstinenserne og mindsker nydelsen ved rygning.